Tarmskylning – din indre hovedrengøring
På kurset rengør du hele tarmkanalen ved hjælp af saltvand og yogaøvelser. Formålet er at rense ud, løsne spændinger og give de indre organer tiltrængt hvile. Processen kan være inspiration til et liv med større bevidsthed om kost og ændring af gamle vaner, samt øget energi og mental klarhed.
Det hører med til processen at følge en kostplan i 10 dage. Derefter kan man frit vælge at fortsætte kostplanen i en lettere udgave i 30 dage eller længere tid, hvis man ønsker det.
OBS! Begrænsede pladser på dette hold. Pladsen er derfor først sikret når du har betalt.
Holdnr
Kursus
Startdato
Underviser
Sted
24592
Tarmskylning
Fre
18.10.24 kl. 17.00
Swami Bhawana Murti Saraswati
Skandinavisk Yoga og Meditationsskole
Tarmskylning
Holdnr: 24592
Start: Fre 18.10.24 kl. 17.00
Underviser: Swami Bhawana Murti Saraswati
Sted: Skandinavisk Yoga og Meditationsskole
24593
Tarmskylning
Fre
15.11.24 kl. 17.00
Carsten Caroc
Skandinavisk Yoga og Meditationsskole
Tarmskylning
Holdnr: 24593
Start: Fre 15.11.24 kl. 17.00
Underviser: Carsten Caroc
Sted: Skandinavisk Yoga og Meditationsskole
25190
Tarmskylning
Fre
03.01.25 kl. 17.00
Swami Bhawana Murti Saraswati
Skandinavisk Yoga og Meditationsskole
Tarmskylning
Holdnr: 25190
Start: Fre 03.01.25 kl. 17.00
Underviser: Swami Bhawana Murti Saraswati
Sted: Skandinavisk Yoga og Meditationsskole
25192
Tarmskylning
Fre
07.02.25 kl. 17.00
Gyana Shakti
Skandinavisk Yoga og Meditationsskole
Tarmskylning
Holdnr: 25192
Start: Fre 07.02.25 kl. 17.00
Underviser: Gyana Shakti
Sted: Skandinavisk Yoga og Meditationsskole
Bedre indre balance
Tarmskylning er ikke bare en fysisk proces, som renser ud i fordøjelsessystemet. Der er en tæt sammenhæng mellem tarm- og nervesystemet. Når tarmsystemet afspændes, vil det samtidig afspænde og balancere nervesystemet. Diæten efter tarmskylningen stabiliserer den nye balance i nervesystemet.
Tarmskylning gør også kroppen mere følsom. Efter tarmskylningen oplever du tydeligere, hvordan mad påvirker dig, og du kan spise mere ud fra din følelse af hvad du trænger til, i stedet for at spise ud fra vaner.
Det skal du medbringe
Det er vigtig at være varm under tarmskylningen. Medbring:
- tykke sokker
- tøj du kan lide at bevæge dig i
Sådan foregår tarmskylning
Dagen før tarmskylningen skal du faste fra kl. 14 om eftermiddagen. Altså ingen aftensmad, men du kan drikke vand eller urtete. Du kan eventuelt spise et stykke frugt.
- Tarmskylningen begynder lørdag morgen kl. 8.00 på fastende mave.
- Du drikker 1 stort glas med varmt, fysiologisk saltvand (saltkoncentration på 0,9 %, som der er i kroppen)
- Derefter udføres 5 præcise yogaøvelser som er med til at åbne op i tarmsystemet, så vandet lettere løber igennem.
- Så 1 nyt glas og en omgang med øvelser. Dette gentages 16 gange.
- Efter de første 6 glas begynder du at gå på toilettet, og derefter fortsætter forløbet med:
– 1 glas saltvand
– 5 øvelser
– Gå på toilettet - Dette fortsætter, indtil vandet som kommer ud er klart. Det er almindeligvis efter 10-16 omgange. (Saltkoncentrationen bevirker, at vandet ikke optages i blodet og udskilles gennem urinen, men udskilles gennem tarmen).
- Derefter følger maveskylning og næseskylning.
- 45-60 minutters hvile.
- Et specielt måltid mad (Ris og røde linser m/ghee, som er en ren olie lavet af smør).
- Samtale og vejledning om kosten.
- Tag den med ro resten af dagen. (Normale aktiviteter, men ingen store anstrengelser).
- Undgå at drikke koldt vand samme dag som tarmskylningen, men gerne lunkent/varmt vand.
- 10 dages kostplan med mulighed for yderligere 30 dages opfølgning med lidt ændret kostplan. (Ellers alt som sædvanligt).
Godt at vide før du går i gang
Under tarmskylningen er det normalt at gennemgå humørsvingninger og tilstande fra opstemthed og inspiration til træghed. Det er derfor bedst at lave tarmskylning i en gruppe. Det frarådes at lave tarmskylning på egen hånd uden vejledning. Også under kostplanen i de 10 dage bagefter kan der forekomme svingende humør på grund af udrensningen, som fortsætter i kroppen. Kostplanen kan i en lidt ændret form forlænges 30 dage eller længere for dyberegående effekt, men dette bør udføres i samråd med læreren.
- Tarmskylning bør ikke gøres oftere end to gange om året.
- Personer med for højt blodtryk, kronisk forstoppelse eller helbredsproblemer må ikke lave tarmskylning uden at rådføre sig med læreren på forhånd.
Kosten efter tarmskylning
Din diæt efter tarmskylningen består af grønsager, kornprodukter, bønner og linser. Med lidt opfindsomhed er der rigelig mulighed for varieret og spændende mad. Du kan spise dig mæt til hvert måltid, så det behøver ikke være en asketisk affære, men snarere en udfordring at prøve noget nyt.
De første 10 dage skal du undgå følgende:
- kaffe
- te
- alkohol
- tobak
- sukker
- søde sager (som honning, sodavand, chokolade, frugt m.m.)
- stærke krydderier
- kød
- fisk
- æg
- løg
- alle mælkeprodukter
- stegte og rå grønsager
Du skal undgå kød, fisk og æg i yderligere 30 dage, hvis du forlænger diæten.
Mere om Tarmskylning
Inspiration og mere læsning
Tarmskylning
En renselsesproces som skærper dine sanser. Med varmt saltvand og fire enkle øvelser vaskes hele tarmsystemet. Den har mange virkninger, for eksempel: vil du blive af med dine galdesten?
Processen efter tarmskylningen – i detaljer
Når du er færdig med tarmskylningen, skal du hvile i 45-60 minutter. Derefter spiser du et måltid som består af avoriris, røde linser og ghee (kogt, renset smør). Dette måltid aktiverer fordøjelsen på en skånsom måde og gheen smører tarmene. Spis rigeligt.
Fire timer efter måltidet, når fordøjelsen er kommet igang igen, kan man begynde at drikke vand. Denne dag drikker man ikke koldt vand, men vand med stuetemperatur, lunkent eller varmt. Hvis du bliver tørstig, inden det er tid til at begynde at drikke, kan du skylle munden med vand.
Til aftensmad på tarmskylningsdagen kan man for eksempel spise en grønsagssuppe eller kartoffelmos med kogte grønsager. Lav maden af friske grønsager.
Undgå at blive kold de nærmeste dage, man er lidt mere følsom end sædvanligt. Udfør ikke de store fysiske anstrengelser. Yoga og åndedrætsøvelser hjælper med til at harmonisere effekten af tarmskylningen.
Diæten efter tarmskylningen
Efter tarmskylningen er det vigtigt at holde en speciel diæt i 10 dage. Diæten er med til at bygge tarmfloraen op på en ordentlig måde og støtter den fortsatte udrensning af kroppen. Maden skal være mild, eftersom tarmene er følsomme og for at give nervesystemet en pause fra for mange påvirkninger.
10 dages diæt
Maden skal være enkel, letfordøjelig og neutral. Lav maden af friske grønsager, gerne økologisk dyrkede. Brug ikke konserves eller halvfabrikeret. Efter cirka halvdelen af diætperioden kan du bruge milde urtekrydderier i små mængder, for eksempel basilikum.
Du kan spise så meget, du vil. Diæten er ikke en slankekur, men overvægtige går ofte ned i vægt.
Det må du spise
1. kogte grønsager og rodfrugter, næsten alle slags, for eksempel:
kartofler, gulerødder, pastinak, rodselleri, søde kartofler, blomkål, broccoli, kinakål, savoykål, hvidkål, grønkål, squash, græskar, spinat, mangold, asparges og artiskokker. Efter nogle dage: kogte tomater og majs.
2. kogte kornprodukter, for eksempel:
råris, hvide ris, hirse, quinoa, boghvede, pasta (uden æg), couscous, brød (uden mælkeprodukter og sukker) og grød på for eksempel flager af havregryn, rug, korn, hvede, ris eller polenta.
3. kogte linser, ærter og bønner, for eksempel:
sojabønner, azukibønner, kikærter, røde og grønne linser, bondebønner og haricots verts.
Det må du IKKE spise
- kød, fisk og æg
- mælkeprodukter
- stærke grønsager, for eksempel løg, porrer, hvidløg og radiser/ræddiker
- råkost, grøntsagsjuice, nødder og frø
- ”sure” madvarer, for eksempel mælkesyrede grønsager eller sojayoghurt
- frugt, frugtjuice og bær
- nogen form for sukker, honning, sødemiddel eller slik
- krydderier i mad eller te, for eksempel karry, peber, chili, kanel, ingefær, kardemomme
- nogen form for stimulanser, for eksempel alkohol, kaffe, grøn/sort te og kakao
- stegt mad
Tilberedning og standardmenu
Kog grønsagerne møre, men de behøver ikke koge i stykker. Det er specielt vigtigt at kål koges tilstrækkeligt, ellers giver de luft i maven.
Linser, bønner og kornprodukter skal også koges helt møre, hellere for meget end for lidt.
Bønner lægges i blød over natten. Når du skal tilberede dem så skift vand, kog bønnerne op, skift vandet igen og kog dem til de er helt møre. Det giver mindst luft i maven.
Linser behøver ikke koge lige så længe som bønner, og de behøver ikke ligge i blød over natten. Kog gerne røde eller grønne linser ordentligt til de bliver til en sovs. Du kan krydre med lidt anis og/eller fennikel. Brug ikke kogevandet fra bønnerne. Det giver luft i maven. Du behøver ikke spise linser eller bønner hver dag. Hveranden dag er nok.
Supper er udmærket, for eksempel lavet af forskellige grønsager. Du kan have kartofler, nudler eller brudte spagetti i en suppe, hvis du ønsker, at den skal være fyldigere. Gulerødder giver en fin farve og benyt gerne noget grønt, for eksempel broccoli eller brændenælder.
Hvis man vil jævne en suppe eller lave en sovs, kan man bruge hvedemel, maizena (majsstivelse) eller rismel.
Hvis du får kogevand tilovers fra for eksempel gulerødder eller pastinakker, kan det bruges som smagstilsætning i en sovs eller suppe. Men brug ikke kogevand fra kål eller bønner. Du kan også bruge vegetabilsk bouillon.
Man kan koge på forskellige måder. Grøntsagerne beholder både smag og næring, når du blot dampkoger dem (Der findes specielle gryder til dampkogning, og net som man lægger i en almindelig gryde). Det går meget hurtigere end almindelig kogning at trykkoge bønner, linser, ris og andre kornprodukter, og det giver et godt resultat. Gryderne er forholdsvis dyre, men er en god investering.
Efter fem dage kan du tilberede grønsager i ovnen. De må gerne få lidt farve, men må ikke blive brune eller brændte. Forslag: Læg grønsagerne i en let olieret form og pensel dem med olie. Tilsæt lidt vand på bunden og læg låg på. Tilbered dem enten i varmluftsovn: ca. 45 min. ved 170 grader, eller i almindelig ovn: ca. 45 min. ved 190 grader. Squash, græskar, tomater, gulerødder, pastinakker og rodselleri smager godt i en kombination eller hver for sig.
En standardmenu må gerne bestå af en blanding af 1, 2 og 3:
1. kogte kartofler/kartoffelmos (brug vegetabilsk margarine og bouillon) eller ris/pasta/hirse eller andre kornprodukter.
2. grønsager, for eksempel en kåltype som broccoli, blomkål eller hvidkål sammen med gulerødder/pastinakker og/eller squash/græskar. Gerne grønsager med forskellige farver.
3. kogte bønner/linser/ærter (nok med hveranden dag).
Detaljer og tips
* Ønsker du noget, der minder om mælk, for eksempel på grød, kan du bruge ris- eller havremælk, uden sukker.
* Efter fem dage kan du også anvende sesampasta og solsikkepasta som pålæg, gerne udrørt i vand så det bliver mere letfordøjeligt. Undgå jordnøddesmør, som er svært at fordøje. Kogte grønsager i skiver, for eksempel kartofler, kan være godt på brød.
* Tofu (lavet af sojabønner) kan du også spise efter nogle dage, men brug det ikke hver dag. Det er bedst at undgå sojamælk, fordi det er svært fordøjeligt.
* Det er godt at undgå brød en eller et par af de første dage af diætperioden. Begynd derefter gerne med knækbrød. Brug vegetabilskt margarine (uden hærdede fedtsyrer) – eller olie – på brødet.
* Råris er godt for fordøjelsen og tarmene. Sorten basmatiris kan anbefales. Riskager er også ok.
* Vær sparsom med salt.
* Spis i fred og ro, og sid gerne fem minuter efter måltidet. Vil du stimulere fordøjelsen yderligere, kan du sidde i diamantstillingen (vajrasana) på underbenene i 10 minutter, lige efter at du har spist.
* Spis ikke mellem måltiderne. Det gør fordøjelsen sværere.
* Drik gerne vand mellem måltiderne, men ikke iskoldt. Drik gerne milde urteteer (brændenælde, pebermynte, kamille og lignende) men ikke krydderurtete, som for eksempel yogite.
* Somme tider tager det nogle dage, inden man får afføring. Det er helt normalt. Hvis du ønsker et afføringsmiddel, kan du lægge en skefuld hørfrø i vand over natten og drikke/spise det næste morgen. Drik gerne et eller et par glas kogt, lunkent vand lige når du står op, og lad der gå mindst 10 minutter inden du spiser morgenmad.
* At bryde diæten for tidligt kan give forskellige besværligheder.
* Efter 10-dages diæten kan du:
– bryde diæten og begynde at spise det du ønsker eller
– forlænge effekten af tarmskylningen ved at undgå at spise kød, fisk og æg i 30 dage
LILLE tarmskylning
Der findes en kortere version af tarmskylningen, som man også laver om morgenen på fastende mave. Da drikker man seks til otte glas varmt saltvand (0,9 % salt) og laver de samme øvelser som ved den store tarmskylning, mellem hvert andet glas. Den store tarmskylning laver man normalt en til to gange pr. år, men den lille kan man lave af og til, når man føler behov for det. Har man problemer med mave/tarm kan man i en periode lave den lille tarmskylning for eksempel en gang om ugen. Der følger Ingen diætperiode.
Kontakt os gerne hvis du har nogle spørgsmål.